— Saaledes var han igjen bleven Kjøbmanden — helt ud og uden nogen anden Tanke.
Naar det ikke kunde undgaaes, betjente han Damerne ved Disken opmærksomt, men med undvigende Øine — ikke ydmygt, men paa Lur. Aldrig lo han længer sit latterlige Tji-Tji-Tji; men det hændte — helst naar han var alene, at han brød ud i en kort haard Latter — ha! ha! — og med et holdt op og saa sig om i Stuen.
Han havde forladt Venner og Veninder og levede i Virkeligheden ganske ensomt, skjønt han fra Morgen til Aften færdedes mellem en Mængde Mennesker og desuden udvidede sin Kreds, altsom hans Penge-Forretninger tiltog.
Men han viste sig hele Tiden udleet og foragtet bag sin Ryg, og øvede sig med Vilje op i at foragte igjen, samle og grave til sig den hemmelige Magt, forat opstaa en Dag til Skræk for sine Fiender.
Derfor blev han saa overrasket, næsten forskrækket, da han en Aften læste i Avisen, at han samme Dag var valgt ind i Christensens Banks Repræsentantskab. Han havde ikke vovet sig op i Generalforsamlingen, hvor der var saa
