Side:Kielland JACOB.djvu/192

Denne siden er korrekturlest
186

Veie oftere mødes; vi bor saa nær hinanden De ved, jeg bor —«.

Jo, Tørres vidste, hvor Præsten boede, og dermed skiltes de; men Tørres sad endnu en lang Stund og grublede over, hvad der stak under dette Besøg?

Han var bleven saa mistenksom og saa bevæbnet i sin Mistænksomhed, at han ligesom udbredte en Ængstelse omkring sig; ingen prøvede at le af ham; men de Fleste begyndte uden at Tørres selv fæstede Lid til det — at behandle ham med forøget Agtelse og Hensyn.

Den lille Frøken Thorsens Hjerte havde lidt meget ondt i denne Tid. Da hun efter Brandts Julebal, hvortil hun ikke var buden — Damer var der altid nok af — , da hun erfarede hans Troløshed, fandt hun først nogen Trøst i hans store Nederlag.

Men hendes Hjerte kunde ikke længe udholde at se ham saa forandret som han var — især i de første Dage. Hun var vel fast bestemt paa at lade ham alvorligt føle, hvor troløs han nær var bleven; men hun vilde dog lade sig forsone, og saa vilde hun holde ham oppe, om end alle forlod ham.