helst at tumle med Sild og Tjæretønder nede paa Søhuset; og det var ikke det, han vilde.
Kjøbmanden derimod begyndte at faa Smag paa denne Bondegut.
»Jeg har ikke netop strax Brug for en Gut,« sagde han.
»Ja, men det maatte være strax,« sagde Tørres.
»Aa —,« raabte den gamle Høker forargelig — »de tænker altid saa Bønderne, at bare de kommer til Byen, saa staar Grødfadet færdigt med Smør i.«
Men Tørres lo: »Her maa dog være Arbeide midt i tykke Byen.
Denne Sikkerhed slog Manden; der var noget i denne Gutten, det var ikke til at tage Feil af.
»Du — du kunde jo prøve —« begyndte han.
»Hvad er Lønnen for en Krambodgut? —« spurgte Tørres.
»Løn! — Løn? — du fik da være nøid med Hus og Mad og lidt Klær — for det første da,« mente den Gamle.
Tørres gjorde et Skridt mod Døren, hvor der idetsamme kom to Piger, som skulde kjøbe.
