drev ham hen imod en egen fin Forretning — hans Ønskers Maal, henimod Frøken Thorsen, om hvem hans Fantasi var saa vant til at sværme — alt dette steg ham til Hovedet og gav ham for en Tid mere Rygrad end han nogensinde havde ejet. Han opsagde sin Post hos Brandt, leiede Christensens Butik, gjorde Indkjøb til Forretningen og friede modigt til Frøken Thorsen.
Hendes Hjærte, som en kort Stund havde været helt hos Tørres, begyndte igjen smerteligen at dele sig. Men alt som hendes gamle Jomfru-Beundring for den nydelige Hr. Jessen begyndte at leve op igjen, var der lige ved Siden en mørk Skygge, som sugede hende til sig, en Hengivelse uden Modstand, som hun fornam paa Forhaand, saasnart han vinkede, han — som havde Magten.
Men han forstyrrede hende ikke — ikke med et Blik. Han førte hende mod den anden, jævnede deres Vei; og da Forlovelsen var kommen istand, syntes han gladere og ivrigere end før for at faa dem sammen og Forretningen istand. Kun en enkelt Gang, naar de Tre var alene sammen, kunde den fælles Bevidsthed —
