Side:Kielland JACOB.djvu/215

Denne siden er korrekturlest
209

som sad med Ansigtet mod Følget, tilslut ikke vidste, hvor de skulde skjule sine Øine. Men da Tørres hørte, at nu var de To uigjenkaldelig Mand og Kone, for han sammen og saa paa Præsten, somom han vilde raabe noget; men det gik over, og alle kom velbeholdne hjem i Brudehuset.

Brudgommen havde holdt sig godt i Kirken, skjønt han var meget bleg. Det var den almindelige Dom, at han var nydelig: fra Top til Taa pillen og fin i ny Kjole, smaa bitte lakerede Sko med Sløifer, høi lukket engelsk Flip og Haaret efter Moden, somom hans Hovedskalle var smurt tyndt over med mørk Oliemaling fra Issen og fremover.

Men da han kom hjem, maatte han ind og lægge sig paa Moderens Seng, hvor hun bragte ham Bouillon med Æg; imidlertid tog den nye Frue mod Gratulationerne.

Tørres nærmede sig ikke. Han var gaaet over i Hotellet, hvor Middagen skulde serveres, og hvor han selv havde hjulpet Jessen til et storartet Arrangement. Saasnart Gjæsterne vare samlede, og Brudgommen saa vidt knirket op igjen, gik man tilbords i den store Spisesal.

14