kanske Ret — min Kone ! naar hun i Bitterhed spaaede, at jegvilde ødelægge alt! — hun faar Ret! — hun og de andre, hele Byen faar Ret over mig.«
Han sank sammen i Stolen, og Overlæreren blev siddende — taus og glemte sin Cigar. Der blev saa ganske stille i det gamle Hus, ingen Lyd fra Gaden, ingen Lyd i Stuen uden Krøger, som af og til drog et tungt Suk, der døde hen under det høie Loft, hvorfra gamle Englehoveder stirrede ned paa ham med for undrede Øine. —
— Imidlertid var Byen svært optaget af Anton Jessen og hans flotte Forretning. Det var en Butik, som man endnu ikke havde seet Mage til — snarere lig en stor Salon med tilstødende Cabinetter hvor den nygifte Fue og to unge Damer betjente Kunderne, medens Hr. Jessen gik til og fra og meddelte sine Raad og Anvisninger.
De udgjorde et nydeligt Par og passede for hinanden. — Han var mørk og altid høi nok til at tage sig ud ved Siden af sin lille lys-blonde Frue, der i sin sorte Silkekjole fik sin fine Figur fremhævet ved Lyset i Butiken
