Side:Kielland JACOB.djvu/237

Denne siden er korrekturlest
XV.

Dagen før — Fredag altsaa — var Tørres Wold gaaet tidligt hjem fra Forretningen. Fru Knudsen havde indbudt ham til at spise Aftens med hende sammen med Præsten Opstad; han havde svaret Tak uden at tænke sig om og var derpaa gaaet hjem.

Han sad med mange Papirer foran sig, og hans Hænder skjælvede, naar han rørte ved noget; og da det bankede paa den ydre Dør for han sammen og blev bleg.

Men inden han gik forat lukke op, klarnede han sit Ansigt foran Speilet, og sagde endog halvhøit til sig selv: jeg tænkte nok, det skulde ikke tage syv Aar!

Den, som kom, var Anton Jessen — bleg og forstyrret. Han slængte sig i Sofaen og udbrød: »Nu klarer jeg det ikke længer.«