Aldrig havde Byen seet Fallitboer saa hurtigt opgjorte, eller Eiendomme og Varer solgt i slig Fart som efter Ulykken med Anton Jessen, Cornelius Knudsen og Gamle Brandt. Og der gik stort Ord af den overordentlige Dygtighed, hvormed Bankdirektør T. Wold havde greiet disse Affærer; det var næsten - mente nogle - somom han havde alting færdigt paa Forhaand.
Han var selvskreven til at være med i Bestyrelsen - først ved sit Kjendskab til Boerne og deres Forbindelser og dernæst som den største Kreditor næst Bankerne. Men det viste sig efterhaanden, at han var saa bepantsret med Sikkerheder, at intet Tab rammede ham. I de faste Eiendomme, havde han allerede gode Panter, som ingen anede, og ellers saa fuldt af Skadesløsbreve, Garantier - indtil Executioner,
