Side:Kielland JACOB.djvu/259

Denne siden er korrekturlest
253

at han allerede eiede alt, hvad der fandtes hos Jessen — indtil hans Ægteseng og desuden var meget af Krøgers og Knudsens Gjæld paa hans Haand.

Han begyndte paa den første Auktion med at kjøbe begge Husene — baade Brandts gamle, statelige Hus og Cornelius Knudsens vidtløftige Samling af Bygninger nedover til Søen, — det blev paa det nærmeste et helt Kvartal.

Dernæst gjorde han underhaanden Bud paa de tre Varelagere, og satte sit Bud igjennem, saa der blev ingen Auktion undtagen over Møbler og Løsøre; og her kjøbte han det meste af de gamle Brandtske Herligheder, som saaledes forblev urørte paa sin Plads. Den Krøgerske Familie og Fru Knudsen udryddedes, og den nye Eier tog fat paa at ordne det hele om efter sit Hoved.

Tørres Wold var nu en fuldt udvoxet Storkar; grov og stærk uden anden Fornemmelse af de Andre, end at de var svagere. Nu saa han ogsaa endnu bedre ud end i sin tidlige Ungdom. Fregnerne vare overvundne, og det rødlige Skjæg var omhyggeligt klippet i Spids; hans hurtige,