at han var selvstendig — en self-made Mand, runden af Folkets Rod og lignende, som de fandt fortræffeligt. Han var desuden en Mand uden farlig Dannelse; dertil en rig Mand, som gik i Kirken.
Kun »Arbeidernes Ring« vilde ikke gaa paa hans Valg. De havde til Formand Simon Varhoug, og han advarede mod Tørres Wold. Men da gik Tørres en Dag ned paa Søhuset og sade, saa flere hørte det: »Du Simon, som er Socialist« —
Fuld af Forskrækkelse begyndte den skikkelige Simon at protestere; men det kom ud i Byen; det stod endog i en Avis, at der gjorde sig sterke socialistiske Strømninger gjældende i »Arbeidernes Ring«; og da Simon Varhoug ganske oprørt kom til det berammede Møde for at rense sig og sine Kammerater for disse forfærdelige Beskyldninger, maatte hans kjære Ven og Medforløste Halvor Røidevaag meddele ham, at hver eneste en havde meldt sig ud af »Arbeidernes Ring« og Salen stod tom; — saaat — som samme Avis bemærkede — saaat der den næste Morgen ikke var andet tilbage
17
