Men Simon Varhoug hviskede til sin Ven og medforløste Halvor Røidevaag: »Hvad sagde jeg? — dette Menneske haver Djævelen!«
Med den største Opsigt vakte det dog, da det meldtes i Hovedstadens Avis paa en saadan Maade, at man forstod det var officielt og paalideligt, — meldtes, at Hr. Storthingsmand Grosserer og Bankdirektør T. Wold vilde blive udnævnt til Ridder af St. Olafs Orden ved den første Leilighed, — denne Efterretning gjorde et aldeles overvældende Indtryk.
Endog de, som pleiede at tale flottest om dette Dingeldangel, blev eftertænksomme; Kvinderne saa fra Siden hen paa sine Mænd og tænkte; sligt faar Du aldrig; ja — endog Smaafolk og de i Samfundet mest magtesløse — de satte sig, alene og flere sammen, Mand og Kone ved Børnenes Senge — de satte sig hen og stirrede paa dette: at en Mand om hvem alle vidste, at han i hele sit Liv ikke havde gjort andet end ondt for andre, at han var bleven funden frem, forat udmærkes.
At denne afsides Hob Penge — samlet sammen i lutter Uret og Uhumskhed — at den allerede havde kunnet stinke lige til Stock-
