Side:Kielland JACOB.djvu/273

Denne siden er korrekturlest
267

efterat han længe havde krydset om hende; og som efter en Overenskomst tog hun strax hans Arm, og de fulgtes ind i et af Sideværelserne, hvor der ingen var.

Hans Hjerte slog som i Ungdommen, idet de satte sig; de lo begge lidt, kunde ikke rigtig begynde.

»De har sandelig forandret Dem meget — Hr. Wold.« 

»Men det har De slet ikke — ikke det minste« sagde han, og saa hende ind i Ansigtet, ned over hendes hvide Skuldre med dette griske Blik, hun kjendte igjen, og for hvilket hun uvilkaarlig trak sig tilbage.

»Vi mødtes aldrig i Christiania,« sagde hun.

»Jeg spurgte efter Dem paa de fineste Steder; men der var ikke et Liv, som kjendte Dem.«

Han var dog den samme; hun skiftede; «Hvorledes befandt De Dem i Storthinget?«

»Ypperligt«, svarede Tørres.

Hun kjendte ogsaa denne Freidighed.

»Men — men er det ikke lidt vanskeligt — saadan at komme ind?«