Side:Kielland JACOB.djvu/43

Denne siden er korrekturlest
IV.

Fra den første Dag, Tørres var hos Cornelius Knudsen, tog han af Skuffen.

Det var ikke mer end 10 Øre, som han stak til sig ud paa Eftermiddagen, mens Hr. Jessen tændte Gassen.

Hele Dagen var gaaet hen med Arbeide og Undervisning, og flere Gange var han bleven sendt hen med en Seddel, forat vexle i Pengeskuffen. Og der havde han seet Sølvskillingerne øge i Skaalen og fler og fler Sedler i det firkantede Rum ved Siden.

Hvergang han saa denne Rigdom, var det, som om han følte en Smerte indvendig. Og naar den unge Dame eller Hr. Jessen selv rumsterede i Kassen, strøede de vexlede Penge udover Disken og kastede de kostbare Sedler saa skjødesløst ned i Skuffen, mens de passiarede