grov for den fine By-Dame, saa havde han dog hjemmefra saa godt Lag med Jenterne, at Frøken Thorsen følte noget pikant ved hans Nærhed, mens hun viste ham om i Hylder og Skuffe, forklarede Priserne og lærte ham at maale og veie.
Der var det Forhold mellem hende og Hr. Jessen, at hun tilbad ham i Stilhed; medens han paa sin Side behandlede hende med den yderste Overlegenhed. Hun saa jo godt, hvad ogsaa hele Byen talte om, hvor let det kunde gaa til, at den unge Hr. Jessen som Førstemand i Forretningen giftede sig med Enken; og hun led stille, men haabede bestandig. Et Smil, et lidet Kjærtegn i Forbigaaende eller bare et Øiekast gav hendes Forhaabninger Liv for lang Tid, og hun snørede sig og pyntede sin lille nydelige Person saa nær hans Smag som hun kunde opspore den.
Ingen Dame i Byen havde en Taille som hun, det var alle hendes Veninder enig om. Skjønt liden og smaalemmet havde hun Bryst og Skuldre saa smukt rundede og dertil en Ryg saa slank og ung, at Tørres strax troede, det maatte være den Dame, han traf ved
