Jernbanen. Frøken Thorsens Ansigt var butikblegt i Farven, men regelmæssigt smukt med smaakrøllet lyst Pandehaar, bløde, hengivne Øine som et Glansbillede.
Han havde ikke været mange Timer sammen med hende — Tørres, før han kjendte en stor Lyst til at faa fat i dette fine skrøbelige Legetøi.
Men da han efter sin Tur skulde spise Middag og kom op i Kjøkkenet, mødte han en Pige af et helt andet Slag. Den store glathaarede Kjøkken - Bertha var en Skikkelse, han bedre kjendte; og saasnart de havde sagt Goddag til hinanden, vidste de begge to, at de hørte sammen her i den fremmede Stad, — komne fra Landet begge to i samme Ærinde: Skillinger.
Hun var noget længer søndenfra end han, men dog ikke længer, end at de saa nogen lunde havde Greie paa hinandens Præstegjæld; og mens Tørres spiste, fandt de ucl baade en og fler, de begge kjendte.
Bertha straalede og var næsten paa Graa den; thi hun længtede ud fra dette Kjøkken, som vendte mod en Baggaard og en Søhusvæg. Hendes bevægelige Hjerte, som havde slaaet
