han havde seet, hvorledes dette gik for sig, følte han ingen Ængstelse mere for sine ti Øre; der blev hverken tællet eller spurgt efter; — og hvad kunde det desuden have hjulpet? tænkte han. Allerede efter denne første Dag var Tørres klar over, at man ganske trygt kunde knibe lidt af Skuffen hver Dag, men med Maade og — fremfor alt: bare han.
Og atter betragtede han med Mistro den fine Hr. Jessen, der iførte sig sin lavendelblaa Vaarfrak og tændte en Cigar, idet han forlod Butiken. Hansker havde han ogsaa; de kunde koste over 2 Kroner, det viste Tørres allerede. Det kunde aldrig hænge rigtig sammen.
Da alt var færdigt i Butiken, dråk Frøken Thorsen i en Fart sin The inde hos Fruen og drog saa ud forat finde sine Veninder.
Tørres derimod spiste med uhyre Appetit de gode Smørogbrød, Bertha havde smurt ham, og mens han lagde i sig, sad hun paa Kjøkkenbænken ved Siden og glædede sig.
Madamen havde været saa i Flugten med, hvor hun skulde lægge Tørres, fortalte Bertha; først havde hun tænkt at lade ham bo i det lille Kot nede paa Søhuset, hvor han havde
