bestemme sig selv eller fatte en Beslutning, om han skulde tage Paraply eller Stok, før han havde spurgt Mor, i den største Forlegenhed, naar Mor ikke havde lagt Lommetørklædet i den rette Lomme, og uden Smag for anden Mad end den, som Mor havde lavet.
I Skolen havde de jo tumlet ubarmhjertigt med Polkagutten og tilsølet hans Blufærdighed det beste, de kunde, saa han var vendt hjem igjen til sin rene Moder endmere afskræmt og forvirret, og hans Natur, som skulde udvikle sig, forkrøblede i Usundhed.
Men da han blev voxen og fik en liden sort Mustache, begyndte han levende at interessere sig for de unge Piger, og de kom ham rigeligen imøde, fordi han var saa fin og ærbødig.
Han blev ogsaa snart saadan halvt forlovet; det ligte han svært godt; helst med to—tre ad Gangen, da var det ligesom han følte sig mere sikker. Thi tænkte han for Alvor paa Bryllup og de Ting, følte han sig beklemt og generet; han kunde dog aldrig forlade sin Mor og sit lune Soveværelse ved Siden af hendes Kammer.
