Men ogsaa Tørres Wold havde paa sin Side fattet en Uvilje mod den tykke Mand i Baaden, — en Uvilje, der hos ham gik langt dybere i Blodet. Hvergang Gustav Krøger passerede gjennem Butiken, blussede det op i Tørres: om han ikke kunde finde paa nogen Hævn?
Men han følte strax, at det var en ganske anderledes Kløft, som skilte ham fra denne Mand, end den — nu snart overvundne Afstand fra ham selv og til Frøken Thorsen — eller endog Hr. Jessen.
Ligesom der var Forskjel mellem ætstore Bondeslægter og simple Husmænd, saaledes var der ogsaa mellem Byfolket Kløfter, han først efterhaanden forstod, — ikke blot Forskjellen i Rigdom; men ogsaa dette dunkle, Hr. Jessen kaldte Dannelsen. Det gik endog op for Tørres, at naar Hr. Jessen talte om Dannelsen, saa var dette noget, som endog Hr. Jessen selv ikke var fuldt Mester i; det var vel først og fremst al denne store Lærdom af Bøgerne.
Paa Skolen og for Præsten havde Tørres været middels. Han kunde nok lære hurtigt, naar han vilde. Men det meste af det, han fik
