Side:Kielland JACOB.djvu/82

Denne siden er korrekturlest
76

Om Frøken Thorsen stundom tog sig lidt til Pynt og sligt, saa var det ikke saa farligt; Tørres undte hende det, fordi hun var saa net og sød; og han fik mer og mer Lyst paa dette fine Legetøi.

— Saaledes gik det første Aar i Byen for Tørres Wold. Da det igjen blev Høst med lange Aftener, tog han fat paa et Kursus i det dobbelte Bogholderi for Viderekomne.

Hans Kapital var nu voxet saa vidt, at han kunde vove et Par hundrede Kroner mod en smuk Procent til de smaa Opkjøbere og Æggehandlere, der betalte Rente pr. Uge. Det var en god Forretning, men den maatte helst drives i Smug — om Søndagen, naar han var fri. I nogen Bank turde han ikke sætte Pengene, for ikke at vække Mistanke.

Men ellers var han ikke kommen stort videre. Skjønt han havde Ord for at være en dygtig Sælger, hvem Damerne gjerne lod sig betjene af, og skjønt Fru Knudsen havde forhøiet hans Gage, saa kom han hende dog aldrig nærmere. Hun var det fineste Fruentimmer, han kjendte, — ikke dukkefin som Frøken