Denne siden er korrekturlest
VII.
Det var efter Middagsbordet; Gustav Krøger sad dybt i sin Lænestol og læste lidt, før han sovnede; det kunde ikke vare længe til, for Lyset svandt hurtigt i den korte Høstdag.
Tante Sofie strikkede og Julie laa bagover i en Gyngestol med en Avis og hørte efter de andre; men sagde selv ingenting.
»Hvorfor stritter du imod — Sofie?« sagde Krøger.
»Jeg stritter aldeles ikke imod; jeg spørger bare: er her noget at gjøre Bal paa?«
»Julie har Lyst.«
»To Bondeløitnanter, halvanden Student og forresten Krambodgutter! — kan det ogsaa være noget?«
»Det er da ikke Du, som skal hoppe — Sofie?«
