fordi alle Mandfolkene søgte hende, var hun fuldstændig bleven lukket ude af Selskabet. Og blandt Damerne fik hun hellerikke anden fortrolig Omgang end Julie Krøger, hvorfor hun ogsaa fuldstændig lagde Beslag paa hende.
Imidlertid holdt den gamle Omgangskreds og hendes Moders Veninder endnu fast ved Julie, de vedblev at indbyde og det med saadan Iver, at Julie mærkede, det skulde være Forsøg paa at redde hende ud af den farlige Paavirkning.
Og saa blev hun ærgerlig og slog sig sammen med den unge Frue; hun pyntede sig og arrangerede smaa Middage til sin letsindige Faders Glæde.
Men hun havde ogsaa sine onde Timer, da Modet sank; som nu denne Eftermiddag, mens hun ventede paa sin Veninde.
Julie havde saa meget af sin Moders Blod og kjendte sin Verden saa vel, at ingen Mine i et Ansigt, ingen Hentydning i Tonefaldet undgik hende. Alle de skarpe Pigger, hvori enhver var ligesom indhyllet, — de ramte hende; og hun følte, at det eneste Raad var at være ligesaa sur og pigget som Byen.
