saa heltemodig havde hævdet Renheden, at hun med sin dyrekøbte Erfaring om Mændenes bundløse Usædelighed alligevel bestandig kredsede om disse Mænd — eller ialtfald lod dem kredse om sig.
Ikke saa, at hun lagde Fingrene imellem; de fik ren Besked; hun kjendte dem ud og ind, og det fik de vide.
Men de bare lo og kom igjen. De flokkede sig om hende, som om de netop ønskede at blive rigtig hudflettede og faa al sin Elendighed oplæst og paaskrevet.
Morsomt var det, det var sikkert; men det gjorde Julie forvirret; hun længtede efter Lullis Atelier, medens hun sad og gruede for, at hun skulde komme.
Thi Fru Steiner havde omdannet sin Leilighed til et moderne Atelier, netop som det skulde være. Og det imponerede alle, som fik komme der: de halvmørke Rum med pludselige Lysvirkninger; Tepper overalt og Portierer, Forhæng, Draperier og Skjærmbrætter; dristige nøgne Tegninger; Fruens egne Malerier, hvis frimodige Farver strax væltede alle medbragte Autoriteter; de umulige Stole, som ikke var
