»Vil De gjøre os den Ære at aabne vort Jule-Bal?« spurgte Krøger galant henne fra Sofaen.
»Her blir Bal? — glimrende! Du var saa uvis, Julie.«
»Julie syntes naturligvis, at Byen er saa fattig paa Kavallerer«, sagde Tante Sofie.
»Aa vi faar tåge Rub og Stub«, mente Fru Steiner leende.
»De tager altsaa tiltakke med mig?« spurgte Krøger.
»Om jeg gjør!«
— »Et gammelt ækelt Mandfolk som jeg?«
»Havde vi bare mange som Dem — Hr. Krøger? men er Du ikke glad — Julie?«
»Jeg synes som Tante Sofie —«
»Kjære! vi tar hele vort Menageri og dertil alle Skovens vilde Dyr; vi ransager Told-, Post-, Telegraf- og Skolevæsenet og dernæst alle Kramboderne, den lille pæne Jessen hos Knudsen — han kan godt gaa an.«
»Det er desuden gammel Skik at indbyde Knudsens Folk«, sagde Krøger.
»Brillant!« raabte Fru Steiner, »saa faar Du ogsaa din Ven — Julie! ham den lange rødhaarede.«
