Side:Kinck - Huldren.djvu/212

Denne siden er korrekturlest


Han kendte sig stivnet, der han sad i smedjedøren og saa paa, hvorledes den ene kirkebaaden blev skøvet ned efter den anden og gled udover mod fjorden i svag strøm. —

Saa reiste han sig, gik ind og laaste døren. —