Side:Kinck - Huldren.djvu/225

Denne siden er korrekturlest


Med ét rykked og sled han i taugene voldsomt og prøved at spænde:

«Denna helvetes Huldr’en! — — æ da du, so bitte meg?» — Det hvisled gennem tænderne og skum kom ud.

«Tosk dar du staar!» — —

— Doktoren kom ud paa eftermiddagen.

Huldr’en skulde til byen paa asyl med første damp, som gik. — Og to mand maatte følge. —