Side:Kinck - Mange slags kunst.djvu/93

som vel egentlig er spiren til den makabre trevl, som hører fransk lyrik til; der, mellem hauger av de dødes hodeskaller, danset man og drev spektakkel; og i mørket holdt gatepiker til her, saa man tilslut blev nødt til at gjærde ind kirkegaarden for at dæmme ialfald litt op for uvæsenet. Han gjennemgaar hans første forbrydelse: Drapet paa en prest; og jeg gjentar her situationen, fordi den gir et billede av tiden: Villon og en prest sitter paa en bænk ved kirkeportalen med et løsagtig fruentimmer mellem sig; saa kommer en ny prest til, vil ogsaa ha fat i kvindemennesket; det blir trætte, slagsmaal; Villon’s kniv kommer op, presten blir truffet i lysken. G. Paris beretter om hans anden forbrydelse, og den gaar kanske mer paa æren løs: et planlagt indbrud sammen med fagfolk i Collège de Navarre, hvor det teologiske fakultets kasse var, nogen hundrede écus; dagen efter holdt de saa i en kneipe svært kalas paa fakultetets grunker. Efter den strek begynder et omflakkende liv borte fra Paris sammen med alslags ramp og eventyrere, de store landeveiers farende selskap: hestetyver, falskspillere, visesangere, indbrudstyver, soutenører – og selv lever han som soutenør. Men tilslut blir han knepet