Det var kølig aften inde paa den store lavloftede sal; men vaarlyset stod endnu udenfor de smaa vindusruter grønligt som rhinskvin. Der blaffed et stearinlys i en gammeldags messingstake, den var blandt de sager som den nye præst hadde overtat uset efter sin formand, som avbetaling paa aaboden. Man var netop kommet tilgaards og gik endnu i reisetøi, han i skindforet pels, hun i sin halvside sorte kaabe; de hadde som snarest her udenfor huset hilst paa bygdens klokker og lærer og paa pagteren, en gammel kall, lærerens far, som begge var mødt op paa gaardspladsen ved vandposten; men de hadde sagt at de var for trætte efter reisen til at be dem ind iaften. Det hadde ogsaa været usedvanlig tungt føre opover idag i snesmæltingen, saa de ofte hadde steget ud av vognen og gaat i bakkerne.
1 — Kinck: Præsten.
