man bader nøgen. For det er lettere flaa haren end klæ en nordbo av til hedning … Zigøinere i dyrehaven, med nogen leir-baal i det fri! Det er jargon, og ikke liv. Og som al jargon har ogsaa denne en fordummende virkning. Pas nu paa! — Hans far hadde været utrættelig i at paavise de «kuriøse træk», som han kaldte det. Straks det saaledes traadte frem i de lydhøre aviser, pegte han paa det; for det varte nemlig ikke længe, saa maatte aviserne saa nødvendigvis fortælle alt publikum, hvad ens lille 4-aars datter hed og hadde for morsomme indfald om dagen — det var kanske egentlig dengang en form som «barna» til det brug satte sig fast. Faren pegte paa de fruer, som skrev skødesløse artikler om besøg paa torvene og hvad man hadde faat sin kaal og ræddikerne for, med det uvorne a i hunkøn paa «frua»: — Zigøiner-truppen har opslaat sine telter i avisspalterne og gir opvisning i familjeliv for fri entré! sa han. Han gjorde ham opmerksom paa de andre gloser, som nu dukked frem paa det aabenhjærtige a: Solihøgda, Hakloa, Katnosa; — ligesom Nordmarken i det hele avgir de knakende modige endelser, sa han. — Og de uforfærdede skriver hver dag lyrisk om «møkka!» — Ikke en ytrings-form gik upaa-
Side:Kinck - Præsten.djvu/31
Denne siden er korrekturlest