Side:Kinck - Storhetstid.djvu/43

Denne siden er korrekturlest

vanskelig for at bevæge sig – jeg har pekt paa ham i et tidligere arbeide og i en anden forbindelse. Men opover i vor kongesaga skimtes han, ret som det er, denne type som peker fremover til ham som blev typens fuldkommengjørelse, Skules bane og vor saakaldte storhetstids høvding. Sin utfoldelse begynder den først at faa i Sigurd Jorsalafarers far, Magnus Barfot, en utenlandsreisende vims, fuld av løse indfald, men uten evne til at organisere, en ustadig og flot rallare-natur, om end personlig tapper, en hul reklamemaker – kort sagt, det én pleier kalde: en nar. Men den store type blir dog hans søn Sigurd Jorsalafarer, naragtighetens type i vor saga, som forstod den ting at sætte indtog i scene uten at hans hjemmefødinger av hirdmænd falder i staver over alt det gilde, de ser. Da saaledes den stund nærmer sig at han skal besøke kong Baldevin i Palæstina, rider han henover de dyrebare tepper til hans palads som om han ikke hadde gjort andet hver dag i Norge, «bydende sine mænd at gjøre likesaa», staar der. Og da han senere skal besøke keiser Kyrialax av Grækenland, blir han liggende en hel maaned og vente paa bidevind, skjønt han har bør hver dag ind til Byzans, saa hans fine seil kan sættes