Side:Kinck - Storhetstid.djvu/65

Naar Kongespeilet i sin første del (om den reisende kjøbmand) tegner naturen, sker det omstændelig og egalt som i en underholdningsroman av idag. Det fortæller om solgangsvinden og eftergaar nøie dens retningen vinden personificeres som om man hadde med klassiske vindguder at gjøre. Og der vaarens komme nordpaa tegnes, er forfatteren fuld av stemning og naturfølelse. Senere og som avslutning paa denne første del, nemlig hvor kjøbmanden maa lægge op, skildrer han vinterstormen og svært hav. Men især taler han moderne og fint om vaarens komme her nord. Jeg holder mig til dette: for paa slutten glir jo verket pratvorrent ut i det utaaleligste ordgyderi, der forfatteren nemlig serverer eventyrlig bibelhistorie. – Læg den bok ved siden av en gammel førsterangs saga og lyt! Kongespeilet kan læses. Det er det nye. Og læses flytende. Sagaen kan ikke det: den