Side:Kinck - Storhetstid.djvu/88

Men skal man faa indblik i, hvorvidt man kunde drive det, er Strengleikar boken, den Haakon Haakonssøn ogsaa lot oversætte. I indledningen til Ekvitan’s sang heter det at «herlige og daadrike, forstandige og høviske mænd i magt og vælde» lot disse tildragelser opskrive i strengeleks sange «for at tjene til skjæmt» (Winter-Hjelm’s oversættelse, Kra. 1850). Og den blir en slik prøve ved sin ytre form, som maaler tidssmakens forfald. Denne ellers helt selvstændige og frie oversættelse av fransk ridderpoesi til oldnorsk prosa har en rytmisk bevæget stil, som er oversætterens verk og en erstatning for originalens vers, som han har forlatt; den er ordfuld, stundom helt til ordgyderi; der er prydord og pragt; og der søkes lagt følelse ind i fremstillingen ved denslags som point eller ved økende formalistisk agtpaagivenhet mot kapitlers eller avsnits slut; der er rikelig alliteration, som forøvrig bruk var ved tidens romantiske sagaer. Ingensteds ser man f. eks. tydeligere end just her, at det i sit psykologiske ophav var noget av det samme som skedde, da barokken styret ind i høirenæssansens kunst i Italien: man vilde gripe umiddelbart ved uttrykkets ind-