— det var som det satte sig fast med tørst i struben dette her. — —
Langt dernede paa landeveien saa han broren rusle hjemover fra moen.
— Klapped saa bogen sammen og stak den i lommen, krøb tilbage over uren, kendte sig uglad og letende — vidste ikke efter hvad; men det var som naar huslæreren med stirrende øine hadde læst op et digt av Wergeland, — underlig smagløst og jagende, ufærdigt og vildt; det var som vaarbløten over alle enge, uredig og opløst, flommende uden syn for vei og bækkeløb. Der var uklar vent rundt om, der var rodløs længsel; — og det kom over ham saa trist, at ingen her paa gaarden kunde hjælpe den rodløse længslen. —
— Han gik nedom fjøset og op rognetræsalléen. Han kom til en fremmed gaard, da han stod foran den mørkebrune tømmervæg igen.
Han skotted ind i lysthuset «Gør ikke ondt lel! gør ikke ondt lel!» hvisked det ud fra havebænken.
— — Hun syntes vist, at han var rar! — —
De sad ved bordet, var alt ved rabarbraen, da han smøg ind i stuen. Tordis var rød i
