Side:Kinck - Sus.djvu/157

159

… Stod hun op fra sin hvide varme sæng?

… Sad hun i kniplingskantet natlinned, lys og skær?

… Og de nøgne ben gemte sig i kaschmir-gedens bløde bløde haartotter?

… Hvordan sa hun Herman?

Hun sa Herman saan med spids spids mund — det navn legte længe hviskende i munden som de smaa klask mellem tjernets mygeste Siv. Og hun sa Herman med brede bløde vaade læber, som brandt imod kys — navnet væded dem som store stille sommerbølger væder de hede havskær.

… Hadde hun smilehul paa knæet? …