Side:Kinck - Sus.djvu/168

Denne siden er godkjent
170

alligevel var det i grunden denne længslen han hadde kendt allerede oppe ved fossen og indpaa moen, længslen efter hvile i alt omkring sig, længslen efter livsstrømmens trygge tag i sig. Det var hans fars blod som længted, det var de sky hensyns længsel mod frit liv, mod lys og sol.

Men denne længsel var endda ældre, den var saa gammel som verden var.

— — Livsenergiens opløsning i stemning, uden angst, uden ravgale viljer, uden al standpunkternes sigtende kløgt, — det var det nye, som kom!

… «Det er det flydende og det skælvende som lever.» …