Side:Kinck - Sus.djvu/206

Denne siden er godkjent
208

maatte alligevel nordover med, seiled i varm sjøluft op i landet sammen med jernbanetomters og skibskaiers stille hvide damp, — did hvor gaasunger duned sig, kvist bruned sig, blaaveis keg blas under raaddent græs.

Og den blaarakede løitnant hørte indom hos hofskrædderen, om sæsonens stoffer var ankommet.

Vaar var det! det var vaar!