Denne siden er godkjent
A
lle vinduer var oppe i stuen. Sol indover gulvet; dump dirrende dur fra fossen bort i aasen; og surr fra hveps og homle, som stod paa hodet i hvide konvolvulus-bægres dyb langs husvæggen.
«Nu maa dere se at finde paa noget da!» sa moren og vilde smile i farten; hun gled gennem dagligstuen, blev væk med spilkummen ind i det brasende køkken. En fladklemt liden tør dame med rynket gulligt ansigt.
De saa forlegne paa hverandre som før de tre, hørte paa skridtene fra sandgangen i haven, hvor sagfører Ek netop gik nedover sammen med sorenskriver Hval; de flytted paa en stol, de la sig ud av vinduet for at se paa pappa, de klapped efter katten i sofaen alle tre paa én gang, — de vidste ikke sin arme raad. — —
