Side:Kinck Spanske høstdøgn.djvu/120

115

men, og det er en uridderlig livslov i det, at eftermælet gaar dem imot som taper – vi vet jo at spanierne skulde en tid endog ha begaat niddingsdaaden mot den amerikanske krydser «Maine»! Endvidere er de konstituerende grundtræk i folket værdier, som paa verdensmarkedet ikke staar i døgnets høieste kurs, allermindst hos en bestemt sort presse, hvilket jo kaster et skarpt lys indover vedkommende presse. Ti for en gangs skyld har et gammelt ordtøke ret: Spanieren er

El Greco’s portræt av sønnen. et stolt folk, det vil si, folket bestaar av stolte mennesker. Spanierne er ikke flaner paa noget hold. Og de har de egenskaber, som følger av stolthed. En spanier er saaledes trofast som ven; jeg har endvidere set eksempler paa uegennyttig ridderlighed, hvortil jeg aldrig saa sidestykke f. eks. i Italien; de er redelige – at si, naar det da ikke gjælder staten, eller det er hønsetyver av profession; jeg har saaledes oftere i butikker set dem trykket av sin egen lille usandhed om en vare, naar man rørte aldrig saa let bort i den; da saa jeg dem faa rødskjær i kindet, og øinene brandt av skam. Jeg lægger ingen større vegt paa at jeg ikke en eneste gang underveis fik falsk mynt – det kan ha været tilfældig, og én har jo et øie paa hver finger; det har jeg forresten ogsaa i Italien, men i det land er man aldrig naadd