115
men, og det er en uridderlig
livslov i det, at
eftermælet gaar dem imot
som taper – vi vet jo at
spanierne skulde en tid
endog ha begaat niddingsdaaden
mot den amerikanske
krydser «Maine»!
Endvidere er de konstituerende
grundtræk i
folket værdier, som paa
verdensmarkedet ikke
staar i døgnets høieste
kurs, allermindst hos en
bestemt sort presse, hvilket
jo kaster et skarpt lys
indover vedkommende
presse. Ti for en gangs
skyld har et gammelt
ordtøke ret: Spanieren er
El Greco’s portræt av sønnen.
et stolt folk, det vil si,
folket bestaar av stolte mennesker. Spanierne er ikke flaner
paa noget hold. Og de har de egenskaber, som følger av
stolthed. En spanier er saaledes trofast som ven; jeg har endvidere
set eksempler paa uegennyttig ridderlighed, hvortil jeg
aldrig saa sidestykke f. eks. i Italien; de er redelige – at si,
naar det da ikke gjælder staten, eller det er hønsetyver av
profession; jeg har saaledes oftere i butikker set dem trykket
av sin egen lille usandhed om en vare, naar man rørte aldrig
saa let bort i den; da saa jeg dem faa rødskjær i kindet, og
øinene brandt av skam. Jeg lægger ingen større vegt paa at
jeg ikke en eneste gang underveis fik falsk mynt – det kan
ha været tilfældig, og én har jo et øie paa hver finger; det har
jeg forresten ogsaa i Italien, men i det land er man aldrig naadd
