Zaragoza, maleri av Mazo, elev av Velasquez († 1687).
foran skogens susende trær, at det holder én vaaken midt i
hvilen.
Allerede gatelivets pulsslag fortæller, at her er spanieren vaaknet, der er livsvilje. Og for at mindes noget rigtig himmelfjernt i dette brusende, uvorne liv, mindes jeg liktog-byen Madrid.
Spanien synes jeg, som tidligere antydet, er ialfald tre: Der er denne remse Spanien fra hav til hav her nord om Ebro og Pyrenæerne, der er Kastilien, og der er Spanien om Andalusien i syd. Men der syd gliste der en forvildet race imot én; i Sevilla var det i saa maate næsten som at spasere paa Neapels gater.
Men især er Spanien denne remse i nord. Og jeg husker alle de faste blik, jeg har set bare paa denne tur fra Zaragoza og hit. Jeg mindes ledere i deres republikanske aviser, hvis korte, flammende vilje jeg aldrig saa maken til; den var som et glohett jern, og det kan bare være et tidsspørsmaal, naar slikt brænder sig frem til sit maal. Og folketypen her nord blir for mig det tunge, mørke skjæbne-ansigt paa den høie araber-
