krop, vilje-ansigtet, som intet hensyn kjender og intet offer skyr.
Spanien er et overraskelsernes
land, intet
lands fremtid er slik hyllet
ind i mørke. Fordi
man nemlig ikke vet hvilket
folkeelement faar ordet
i det næste nu. Men
montro ikke fornyelsen,
om den kommer, allikevel
vil komme nordenfra?
Her har nationens aktive
racer tilhuse. Der vest bor
mest langskallet, egenraadig
ibererslag, hvis
lyst fra urold av er gaardsbruk,
samt fiskeri. Her
langs Ebro holder kelterblanding
til, og hans anlæg
ligger for industriel
bedrift, et urgammelt
racetræk, som en mindes
«Plateresk» fra San Jacintokirken i Cordoba (1557).
fra vore ældste ættesagaer,
hvor allerede raceblandingen er i fuld gang, og den
ene søn jo er lys, den anden svart og styg, men «hágr á tré
ok járn» (hændig i træ og jernarbeide); al sagaens drama-tiske
spænding er i grunden bygget op over disse – den
blonde og den svarte søn; skablonen sneg sig endog ind i vor
kongesaga. Og sagaen ser stundom litt partisk paa den svarte
søn, ganske som Mommsen, som i kelteren jo rent synkvervet
bare ser nutidens franskmand og Preussens vordende fiende:
