108 Det lykkelige valg
uundgaaelig uvidenhed, men ialfald for os kvinder er dette et lykkelig valg — —
PAALSBO. Ti, Maja.
FRU MAJA. Hvem sir du ti til? Ti sjel for en gangs skyld.
CELIUS. Det jeg vilde pointere, det er at jeg er urokkelig.
FRU MAJA. Ja, det er vi alle det, Celius, men herefter er det ingen som spør hvad De er.
CELIUS. Hvaha.
FINGALSEN (frem). Jo jeg spør. Og jeg sir svindler, humbugmager uden spørsmaalstegn. Jasaa, Celius, saa det var aftalt spilfægteri dette, som her er drevet! Jasaa, saa De staar i intim forstaaelse med Deres kone, De far, og kaster vælgerne blaar i øjnene. (Højrøstet). Det er to-aletterne som skal bruse ind paa stortinget herefterdags. Tvi.
ONSØ. Er Sommerblom tilstede?
SOMMERBLOM (trænger sig frem). Jo, hr. doktor.
ONSØ. Var det ikke broder Fingalsen, som stak til sig en flaske haarvand paa festiviteten?
SOMMERBLOM. Jo skam forlade mig, hr. doktor.
FINGALSEN. Det skedde for at konstatere . . konstatere.
TIMANSEN (tar ham i begge skuldre). Plads i haven, godtfolk. Her kommer broder Fingalsen. Del’n mellem dere.
SOMMERBLOM (skyndsomt efter). Men lad mig faa broderparten.
CELIUS. Jeg har længe forudset, at demokratiet maatte afskalle Fingalsen.
ONSØ. Faar vi luftet ud de værste Fingalser, saa kan vi begynde at snakke om det lykkelige valg.
