Side:Kjær - Det lykkelige valg.djvu/12

Denne siden er korrekturlest

14 Det lykkelige valg


SOMMERBLOM (tripper). Forsigtig, kandidat. Skam forlade mig, det er jo det jeg er.

HOLT. Ja, De ved hvad jeg mener. Jeg er ikke saa nøje paa det. Det ved De. Men der vanker folk her som har sure øjne paa hver finger. Jeg nævner ikke andre end Fingalsen og Solløs. Hold Dem i skindet, og husk at det er et tørt bad.

SOMMERBLOM. Stol paa mig, kandidat. Det skal holdes tørt fra min side.

HOLT. Kjære Dem, jeg forstaar jo godt, De er i en vanskelig stilling. Saa kommer den ene og saa den anden, som De nødig vil si nej til. De er nu ogsaa venner med alverden. Men det er altsaa folkets vilje, Sommerblom. Lad det styrke Dem.

SOMMERBLOM. Jeg forsikrer Dem paa ære og samvittighed —

HOLT. Ingen unødige forsikringer. Nu lukker jo snart badet desuden. Ja jeg glæder mig til idag. Statsraad Barkeland har jeg bare hørt en eneste gang før.

SOMMERBLOM. Ak, hvilken taler kan slaa vor egen Celius.

HOLT. Nej Celius er taler — det har De ret i. (En ung pige er kommen fra parken op paa terrassen.)

SOMMERBLOM. Se der kommer en ung dame, som nok venter paa kandidaten.

HOLT (vender sig raskt). Nej, er det Dem, frøken Celius. (Sommerblom ind privatdøren.)

 Vidste du jeg var her, Pauline?

PAULINE. Langt ifra. Jeg skulde bare ned og bade. Men vil du tænke dig, der kom en mand imod mig i parken, som vist maa være gal.

HOLT. Hvad er det du sir. Løb han efter dig?

PAULINE. Nej tvertimod. Han gjemte sig bag et træ. Det var det som var det fordægtige. Jeg tænkte, at