Det lykkelige valg 15
han vilde lægge sig paa lur til overfald. Og saa løb jeg herop. Kan du se hvor hjertet mit banker.
HOLT (omfavner hende). Jeg kan ialfald kjende det.
PAULINE. Er du gal. Her midt i —
HOLT. Midt i afholdsforeningen.
PAULINE. Men det værste var det —
HOLT. Hvad da?
PAULINE. At han havde et uldtæppe om sig.
HOLT. Det var da godt han ikke var spil naken. Kanske det var doktor Hegre. Han plejer jo at ta solbad.
PAULINE. Du da med din doktor Hegre. Det var forresten latterlig, at jeg blev ræd.
HOLT. Du ser ikke ud til at være ræd af dig.
PAULINE. Kan du vide det. Jeg er aldeles ikke saa modig som mama ialfald. Du ved vel, at mama har arrestert en russisk matros, som gik berserkgang. Det vil si, hun holdt ham egenhændig, til politiet kom og arresterte ham.
HOLT. Død og pine. Nej jeg er glad du ikke har saa stort mod. Men det er vel derfor hun er saa populær.
PAULINE. Ja, hun er elsket og beundret. Jeg tror neppe papa vilde bli valgt til alting, hvis det ikke var for hendes skyld. Men jeg vilde nødig ligne hende.
HOLT. Nej du har ogsaa nok med at ligne dig selv.
PAULINE. Kan du vide det. Det er det rare ved dig, at du synes alt og alle er netop som du ønsker.
HOLT. Jeg er dum jeg med andre ord.
PAULINE. Nej men paastaalig. Og du vil faa nok af skuffelser.
HOLT. Kanske en dunk i hodet af og til eller en stød i hjertekulen — men skuffelser! Aldrig i
