Det lykkelige valg 23
ONSØ. Nej, jeg er ikke forfængelig. Det er vel en dame. – – Hør De, min gode skomager Fingalsen. Hele denne badeindretningen sorterer jo under bystyret?
FINGALSEN. Det er et kommunalt bad.
ONSØ. Tror De ikke, det er derfor det er saa udspekulert hyggelig her? Har De nogengang erfaret, at nogen er kommen igjen, som engang har været her?
FINGALSEN. Det er ikke alle gjester, som er os lige velkommen.
ONSØ. Ja, hvis det er driftsprincipet, saa bøjer jeg mig. Men betro mig en ting til, siden jeg har Dem her. (Med haanden for munden.) Stemmer De paa Celius?
FINGALSEN. Det kan jeg ikke udtale mig om.
ONSØ (fremdeles med haanden for munden). Han er nyhedning – en af de allerværste. Jeg er bare barnet.
FINGALSEN. Celius føler sig nok selvskreven. Men det er best jeg gaar. (Han gaar).
ONSØ. Haha.
HEGRE. Slig kan du være mod dem bare fordi du har penger. Det imponerer mig ikke.
ONSØ. Nej, ikke mig selv heller, sandt at si. Det er ikke større stasen ved mig end ved de andre.
SOMMERBLOM. Maa jeg inderlig og dybtfølt faa lov at takke Dem, doktor Onsø.
ONSØ (uforstaaende). Hvad er det De mener, mand?
SOMMERBLOM. De frelste mig i en snever vending. Den flasken kunde blit en pind til min ligkiste.
ONSØ. Det gjør den nok alligevel. Den og alle de andre.
SOMMERBLOM. Netop idag kan man ikke være for forsigtig. Det er jo en extraordinær tilstelning.
