30 Det lykkelige valg
FRU MAJA. Hvor nervøs den mand er. Jo, jeg skal si Dem, det kunde ligne Paalsbo at stikke sig bort. Grundfejlen ved Paalsbo er nemlig den, at han er ganske blottet for ærgjerrighed. Han mangler ikke energi til en viss grad, men ærgjerrighed –! Jeg har aldrig kunnet formaa ham til at optræde offentlig, det er med nød og neppe jeg faar ham med i de aller uomgjængeligst nødvendige komitéer, og De ved hvor let man glemmes, hvis man først begynder at holde sig selv udenfor. Ja forsaavidt misunder jeg Lavinia, enda det er min og manges mening, at Celius ikke engang er halvparten saa begavet som Paalsbo – – men – (peger ned i parken). Der er jo Paalsbo. Paalsbo, vil du se om du kan faa benene med dig.
PAALSBO. Her er jeg, Maja, ven min. (Sætter sig ved bordet.)
FRU MAJA. Men Gud, hvad er det du tænker paa? Om ti minutter har vi toget med statsraad Barkeland, og du vil da vel ikke jeg skal staa der og repræsentere mutters alene.
PAALSBO. Jeg skjælver. Du kjender hjertet mit. Gaa lidt i forvejen, Maja, ven min, saa ikke de andre blir utaalmodige. Det er dig de venter paa. Det blir en uforglemmelig modtagelse. Handelsstandens sangere møder frem under fane.
FRU MAJA. Ja, saa glemmer du dig ikke, Paalsbo. De, doktor, svarer mig for, at Paalsbo ikke glemmer sig.
SOMMERBLOM (styrter ind). Selters ja – et øjeblik.
FRU MAJA. Hvordan har Matilde det, Sommerblom? Gjør hun fremskridt i kurvfletning? Det er en stor tanke, Sommerblom. Glem ikke, at det er en stor tanke.
SOMMERBLOM (ud i salen). Nejvist. Joda. Et øjeblik.
PAALSBO. Har du tænkt paa middagen?
