Det lykkelige valg 31
FRU MAJA. For et spørsmaal nu, Paalsbo. Vi skal da ikke spise paa over en time.
PAALSBO. Jeg tænkte doktoren kanske vilde spise med os. Hvad skal vi ha da, Maja, ven min?
FRU MAJA. Kulhydrater.
ONSØ (ilsomt). Nej tak, nej tak. En anden dag.
FRU MAJA. Linsekoteletter og rhabarbragrød.
PAALSBO. Rhabarbrakoteletter. Det havde vi igaar ogsaa. Ja det er ikke nogen bebrejdelse, Maja, ven min.
FRU MAJA. Igaar. Hvem tænker saa langt som til igaar! Vi er da med i bevægelsen for en enklere og naturligere levevis. Det er naturligvis doktor Onsø ogsaa. Hvem skulde her gaa i spidsen, om ikke lægerne.
ONSØ. Jeg er temmelig ubevægelig af mig.
FRU MAJA. Paalsbo og jeg er med i alle bevægelser. Alle uden undtagelse. Det er da det som gjør livet saa indholdsrigt og saa . . . saa bevæget. Det er som dagene glir mellem vore travle fingre saa spillende og sprællende som . . . som
ONSØ. Aalunger.
FRU MAJA. Som aalunger ja. Det er et fortræffelig billede, Paalsbo. Hjælp mig at gjemme det. Men nu maa jeg afsted. Kom saa, Paalsbo.
PAALSBO. Jeg kommer jo efter. Gaa du, Maja, ven min.
FRU MAJA. Ja, men saa glem dig ikke. Du ved selv, Paalsbo, hvor forfærdelig distræ du er. Det er sandt, vi skal jo til Celius til frokost. Glem ikke det ialfald. Afsted.
ONSØ. Saa slipper De kulhydraterne. (Lidet ophold.) Hun er bestandig lige interessert, Deres kone.
PAALSBO (klukler). Hun er enestaaende. Aldeles ene-
