Det lykkelige valg 35
raaden og Fingalsen trykker hverandres hænder.) Det jeg har frygtet for var et lunkent valg. Men jeg maa si, at statsraadens tilsynekomst og begejstringen paa stationen har beroliget mig. Og den kvindelige befolknings livlige deltagelse har git mig haab om at byen iovermorgen vil opleve en virkelig familjevalgdag. Ja nu har vist forsamlingen bænket sig. Ønsker statsraaden en liden forfriskning før vi begynder. Efter talen haaber jeg statsraaden vil delta i en liden enkel frokost hos mig.
STATSRAAD BARKELAND. Tak, eit glas saft og vatn.
CELIUS. Et glas saft – bringebærsaft og vand til statsraaden.
SOMMERBLOM (bukkende og trippende). Desværre – – desværre. Det finds ikke. Vi har bare – selters.
FINGALSEN (sagte). Og haarvand.
CELIUS. Hvaha.
STATSRAAD BARKELAND. Tak. Eg trenger ingenting.
CELIUS. Vi kommer denne vei ind i salen. (Aabner døren. Brusende bifald. Døren lukkes efter dem.)
SOMMERBLOM (lyttende ved døren). Norske kvinder og mænd. Det er Celius. Aa for en mand. For en mand.
HOLT (kommer springende ind udenfra). Er de begyndt? Nej, De maa passe døren paa indsiden, saa det ikke blir no traakk. (Aabner døren lydløst. Begge ind.)
(En mand ind fra terrassen, ser sig om til alle kanter og nikker med et bifaldende smil. Han er sortklædt med harmonikafolder i buxerne og bevæger sig med smaa subbende skridt. Da han forsigtig vil aabne døren til salen, holdes den igjen indenfra, og i gløtten hvisker Sommerbloms stemme hidsig: her slipper ingen ind. Manden nikker og lukker øjnene.
PETRÆA (bleg ung kvinde med sort glatstrøget haar ind fra privat). Er det dig, Solløs –
