52 Det lykkelige valg
CELIUS. Pastoren har sit embede, og det kræver sin mand.
PASTOR FELTMAN. Tal ikke om det. Det har bare været en fornøjelse. Man har kappes om at lette mig arbejdet. Det er gaat en stor flok fra mig til Fingalsen, især siden han har forenet sig med denne broder Solløs.
AUGUSTA. Er det ikke egentlig trist, at saamange falder fra?
PASTOR FELTMAN. Nej, hvor vil De hen, frøken? Det vilde være et tegn paa aandelig ligegyldighed, om alle lod sig nøje med min forkyndelse.
FRU LAVINIA. Med al Deres beskedenhed sætter De heller ikke os, Deres trofaste tilhørere, videre højt, hr. pastor.
PASTOR FELTMAN (ler med). Ja, se der forløb jeg mig. Det er højst paafaldende. Men jeg kom for at fortælle, at jeg kommer til at rejse. Jeg er udnævnt til fængselsprest i Kristiania.
AUGUSTA. Til fængselsprest. Gratulerer.
CELIUS. Jeg hørte om udnævnelsen af statsraad Barkeland. Ja. Jah!
FRU LAVINIA. Men jeg vidste ikke engang, at De søgte Dem bort.
PASTOR FELTMAN. Har jeg glemt at fortælle det . . Jo paa mange opfordringer.
FRU LAVINIA. Fra Fingalsen formodentlig.
PASTOR FELTMAN. Ja, vist ogsaa fra Fingalsen. Han vil ha en prest af sin egen aandsretning.
FRU LAVINIA (til Celius). Og du har vel benyttet din indflydelse hos regjeringen?
CELIUS (undvigende). Det faar være som det vil med den religiøse splittelse, saasandt vi bare har et sterkt ledende fremskridtsparti. Og ingen kan
