54 Det lykkelige valg
PASTOR FELTMAN. Jeg ved ikke om Solløs repræsenterer demokratiet i dette stykke. Men jeg sa, at om hans underkastelse som afholdsmand kom i konflikt med hans frihed som kristen, fik han selv vælge.
FRU LAVINIA. Og hvad svarte han paa det?
PASTOR FELTMAN. Han udtalte, at der fandtes kar til ære og andre til vanære. Er det ikke højst —
FRU LAVINIA. Nej, kjære pastor, det er ikke det minste paafaldende. Men derimod er det paafaldende, at min mand kan trives i saa daarlig politisk selskab.
CELIUS. I politiken vælger man ikke sit selskab.
FRU LAVINIA. Men det skulde man gjøre. For at undgaa urenslighed.
AUGUSTA. Saa kunde ingenting bli gjennemført. Man behøver vel ikke at ha de samme idealer for at kunne enes om de samme praktiske reformer.
CELIUS. Meget rigtig, frøken Sperling. Der udtrykte De netop min tanke.
FRU LAVINIA. Aa — er du først i selskab med slige kanutter som Fingalsen og Solløs, saa skyller du nok ogsaa ned baade bringebærsaften og de andre idealerne.
PASTOR FELTMAN. Jeg følger desværre ikke med og er et rent barn i politik, men saavidt jeg har forstaat, kjære frue, saa har dog Deres mand stor fortjeneste af kvindernes frigjørelse. Og nu naar kvinderne har adgang til det offentlige liv —
AUGUSTA. — hvilket formodentlig ikke passer i pastorens og Pauli kram — —
PASTOR FELTMAN. — saa har de jo en stor opgave netop i den retning fruen antydede. Kvinderne har friskere instinkter, de slaar kraftigere ud i mishag, de er dristigere og varmere, naar noget be-
