Det lykkelige valg 55
gejstrer dem, og for hver gang de har uret, har de tusen gange ret.
AUGUSTA. Jeg noterer pastorens ulægelige brud med Paulus.
PASTOR FELTMAN. Ja . . hvor vilde jeg egentlig hen. Jo — hvorfor stiller ikke De Dem til valg, frue?
FRU LAVINIA. Jeg. Aa pastor, De er ubetalelig.
CELIUS. Pastoren har ret. Han er et barn i politik.
PASTOR FELTMAN. Men hvad skulde der være ivejen! Paa Deres verk, hr. Celius, maatte det jo sætte kronen, om Deres frue blev valgt.
CELIUS (tørt). Synes De det?
PASTOR FELTMAN. Ja, for det er da for de virkelige, nulevende, bestaaende kvinder De har arbejdet.
CELIUS. Kvinderne. Hm. Der er kvinder og kvinder.
AUGUSTA. Var pastoren gift, vilde han formodentlig puffe sin kone op paa prækestolen. Det vilde ogsaa være at sætte kronen paa verket.
PASTOR FELTMAN. Mit embede er mig personlig betrod, saa det blir en anden sag. En stortingsmand kan heller ikke vilkaarlig sende en stedfortræder. Men før valget staar jo alle frit.
CELIUS. Et ord i alvor, pastor Feltman. Er det som talsmand for nogen bestemt gruppe De nu lige før valget kommer med denne forbausende henstilling?
AUGUSTA. Dette ubegribelig naive forslag?
CELIUS. Eller er det helt paa egne vegne?
AUGUSTA. For egen regning og risiko?
PASTOR FELTMAN (betuttet). Kjære, jeg staar jo udenfor alle partigrupper, det er bare som beundrer af fruen at jeg udkaster — —
AUGUSTA. Som beundrer af fruen — naa!
