56 Det lykkelige valg
FRU LAVINTA. De behøver vist ikke at gjenta hvert ord, frøken Sperling.
PASTOR FELTMAN (mere og mere forvirret). Jeg forsikrer Dem, det var ganske uskyldig ment. Og jeg har desuden hørt fra flere kanter, at man var misfornøjd med — ja dette har jeg vist ikke lov til at bringe videre.
CELIUS. Hvad var man misfornøjd med?
AUGUSTA. Ja, jeg maa ogsaa spørge, hvem var man misfornøjd med?
PASTOR FELTMAN (desperat). Med Celius.
CELIUS. Med mig?
AUGUSTA (himmelfalden). Med Celius!
PASTOR FELTMAN (reiser sig). Nej at jeg skulde komme med dette. Det er da højst — (Trykket pause.)
DOKTOR ONSØ (ind fra haven). Goddag, frue. Goddag, hr. Celius. Goddag, Feltman. Ej se, goddag, kusine.
FRU LAVINIA. De kommer forløsende, doktor.
ONSØ. Det er min metier. Har pastoren været uartig?
FRU LAVINIA. Jeg ved ikke hvad De vil kalde det. Han vil ha mig til stortingsmand.
ONSØ. Det var da endelig et fornuftig ord af kirken. Det vil jeg ogsaa — ja selvfølgelig saafremt vor prøvede og fortjente repræsentant endelig vil resignere — som det jo ogsaa forlyder.
CELIUS. Forlyder det, at jeg? Er folk blit gale i siste øjeblik?
AUGUSTA. Er det tilladt at spørge hvor du har dine forlydender fra?
ONSØ. Ja hvad ved jeg. Jo vent lidt. Jeg hørte at statsraad Barkelands mission her var mislykket. Celius var træt, hed det sig. Han trækker sig tilbage.
